Inden for fiskeplejeområdet (FVO) bliver der udsat fiskeyngel af f.eks. ål, signalkrebs, sandart og laks. Man har også udsat malle, som tidligere var almindelig i Helgeå. Fiskeplejeområdet sørger også for en række anlæg.
- ÅL er sat ud i fiskeplejeområdet i en størrelse af ca 300 000 stk. I 1996 og 1997 fik FVO en ekstra tildeling og der blev sat 250 000 ål ud. Dette blev bekostet af staten og med EU-penge for at fremme det erhvervsmæssige fiskeri i indlandet og i havet. Den ål, der bliver brugt ved udsættelsen, fanges ved vestkysten og er 6-7 år gammel.
Længden er ca 40 cm og vægten ca 50 gram .
- SIGNALKREBS er i 1995 og 1996 blevet sat ud af FVO. Af de i alt 6 500 krebs var 70% hunner og i størrelsen 7- 10 cm , hvilket betyder, at de ved udsætningen var kønsmodne. Ved et elfiskeri i efteråret 1996 blev der konstateret en god tilvækst og at de har forplantet sig. Før krebsepesten i midten af halvfjerdserne var flodkrebsen almindelig inden for hele området. At genindføre flodkrebs er dog dømt til at mislykkes, idet der allerede i 1990 fandtes pestbefængte signalkrebs i området.
- ØRRED blev i lighed med laks, sandart og malle udryddet i tiden 1966-67 af forurenede udslip fra bl.a. industrier. Tilbage fandtes kun stationære bestand længst ude i biflodssystemet opstrøms Torsebro (hvis laksetrappe var lukket), i Vinslöv og (måske) i Tollarp. En undtagelse var Mjöån, hvor underjordiske kilder ved Everöd tilfører rent vand. Fra denne stamme tog Åhusområdets fvo avlsfisk for kunstig befrugtning. Efter tilvækst i Nymöllas dambrug blev der i årene 1975-85 sat ca. 70 000 yngel ud i Helgeå. Sydkraft satte yderligere ca. 9 000 m yngel ud i årene 1983-1987. Ørreden er nu helt selvproducerende og det er ikke nødvendigt med flere udsættelser i FVO.
- LAKS var helt forsvundet efter 1966-67. Udsættelser af 8 600 yngel blev gjort i efteråret 1995 i Röke-, Hörlinge-, Alma- og Bivarödsåerne på passende gydepladser. Alle åerne indgår i Helgeås vandløbssystem. En udsættelse af ca. 7 000 stk 1-årig lakseyngel ( smolt ) af Mörrumstype blev gjort ved Kavrö i foråret 1996 og en anden udsættelse i foråret 1997 af ca. 5 000 stk 2-årig lakseyngel. Mellem 2005 og 2008 har vi sat 305 000 stk lakseyngel ud.
- SANDART blev også udryddet i 1966-67. I efteråret 1995 blev der udsat 7 000 halvårs- sandartyngel og i 1997 yderligere 20 000. Voksen sandart forefindes dog inden for området. For ca. 20 år siden blev der udsat sandart syd for Broby kraftværk af Nöbbelövs fvo . En del af denne sandart er fulgt med strømmen til vores FVO, hvor der også er konstateret gydning.
- MALLE er en sagnomspunden og udryddelsestruet fisk. Mallen findes nu kun på fire steder i Sverige og er fredet.
|